“Åbøllinggård ligger med sine godt 9 ha midt mellem Stenmagle og Ugerløse og har de sidste 28 år dannet rammen om et flot og veldrevet islænderstutteri.
Gården ligger virkeligt naturskønt og ugenert for enden af en 300 meter grusvej. Jorden har skel direkte til Åmose Å, hvor man har fiskeret. Sælger har dyrket jorden efter økologiske principper og har i de sidste 20 år været udlagt med permanent græs. Der er plantet ca. 8.000 træer og buske og udgravet en sø. Beplantning, folde mm har betydet, at der er et umådeligt rigt dyreliv på matriklen – rådyr, harer, pindsvin, og masser af fugle. Det levende hegn, som omkranser foldene, giver masser af muligheder for bier og insekter er med til at give stor diversitet. Der er mange forskellige træer, buske og blomster. Her er “Vild med vilje” – et sandt paradis for mennesker og dyr.
Jorden er udlagt med 8 folde, hvor 2 af dem er med læskure til hestene. Der er anlagt en 1 km lang gå/ridesti langs åen og rundt om grunden, og den er mulig at forlænge.
Åbøllinggård er oprindeligt bygget i 1900, og er bestående af stuehuset på 186 kvm samt godt 900 kvm driftsbygninger.
Staldbygningerne er istandsat grundigt og sammen med stuehuset, danner de rammen om en hyggelig solrig gårdsplads. Der er lagt nyt tag på staldbygningerne og i den forbindelse er spærene forstærket og lægter skiftet. Staldbygningerne er via vindfang sammenbygget med stuehuset. Staldlængen er indrettet med kontor, grovkøkken og et badeværelse, og loftet herover er uudnyttet. Ved opsætning af trappe fra grovkøkkenet, er der mulighed for at etablere en samlet ekstra bolig. I tilknytning hertil er der et frostfrit rum, som pt bruges til opbevaring mv. Endvidere skøn moderne stald med 4 bokse. Lade bygningen er indrettet med 3 moderne bokse – så i alt er der 7 hestebokse.
Der er en staklade til opbevaring af hø og halm. Desuden er der en maskinhal af stål fra 2012 på 443 m2 med elektrisk rulleport. I hele hallens længde (25m) er der lavet en forlængelse af taget på 4 m på den ene side, som anvendes til løsdrift til hestene.
Det velholdte og indbydende stuehus byder på stort, åbent opholdsrum med køkken og stue i et. Der er endnu en stue ved trappen til førstesalen, og fra stuen er der adgang til et værelse med eget badeværelse. På førstesalen er der et stort rum, som er indrettet som åbent kontor samt et stort ekstra værelse – er der behov for yderligere værelse/værelser, vil det kunne indrettes på 1 salen.
Der er en skøn og ugenert have til gården med en stor granitbelagt terrasse, hvor solen og ikke mindste dyrene på foldene kan nydes. På terrassen er opstillet et wellness anlæg med elektrisk opvarmet varmtvandskar på 1200 liter samt tøndesauna med glas gavl, som medfølger i handlen.
Gården opvarmes med et moderne, fuldautomatisk elektronisk styret pillefyr fra 2018, et professionelt brændefyr, samt to buffer vandtanke på hver 1000 ltr. På taget er der lagt 6 solvarme celler, som ligeledes er forbundet med varmeanlægget og styres derfra. På stakladen er monteret et solcellestrømanlæg på 6 kw.
Der er vand fra Nyrup Vandværk, men her er også egen brønd med tilladelse til supplering af vand til vanding af dyr mv. Der er trixtank og nedsivning.
Hjemmearbejdspladsen er også sikret, da der er indlagt fibernet.
Her får I landlige omgivelser og plads til alle drømme. Der er masser af fred og ro uden at gå på kompromis med nærheden til hverdagens bekvemmeligheder. Der er overkommelig cykelafstand til indkøb, skole, børnepasning og station.”