I udkanten af landsby Hyllede ligger denne nedlagte landbrugsejendom på en grund på ca. 6000 kvm – her kan du realisere drømmen om at have et mindre dyrehold, plads til din virksomhed, værksted eller blot have plads til alle dine hobbys.
Stuehuset på 207 m2 er ideelt til den pladskrævende familie. Huset rummer bryggers, køkken, stor vinkelstue, badeværelse samt værelse. 1 salen er indrettet med 4 gode værelser, badeværelse samt repos. Huset har nogle gode rammer, men kunne godt trænge til nye vinduer og døre samt en indvendig modernisering.
Huset opvarmes med pillefyr, der er vand fra vandværk samt afløb til trixtank.
Stuehus danner sammen med de gamle staldlænger rammen om en hyggelig gårdhave. Staldlængerne står tomme og venter på nye drømme og det sammen gør den gode lade.
På den godt 6.000 kvm store grund er der have med mange gamle træer samt en lille “mark” hvor der er mulighed for at have fold, fodboldbane eller en kæmpe urtehave.
Gården ligger naturskønt, og du kommer til at bo nær Rønnede på Sydsjælland. Her får du lov at opleve livet på landet, men stadig være en del af et landsbysamfund. Pasningstilbud og skolen, findes i den nærliggende by Kongsted, og indkøb klarer du i Rønnede, knap ti minutters kørsel herfra.