Højholtgaard ligger dejligt tilbagetrukket fra vejen i kuperet og ugenert omgivelser med et skønt kig over landskabet til Isefjorden – nær Tølløse og med kort afstand til motorvejstilkørslen, så både København og Kalundborg kan nås på 45 min.
Gården udbydes med 2 ha, men drømmer man om mere jord og evt. en lille skov kan der tilkøbes op til 5 ha yderligere.
I 1967 har man bygget nyt stuehus på Højholtgaard. Huset er godt indrettet og byder på store rum og hele 168 kvm i stueplan og 160 kvm kælder. Huset står som da det blev bygget, og er velindrettet med køkken med spiseplads, flere værelser, badeværelser samt meget stor stue med udgang til terrasse og den store have med mange flotte gamle træer.
Husets kælder er særdeles brugbar, med badeværelse, bryggers samt flere værelser og stor gildestue.
Udbygningerne er bestående at nogle flotte kampestenslænger samt en lade – godt 1.000 kvm. Bygningerne er i fin stand, og vil være ideelle til lager, værksted, biler eller dyrehold.
Skønt sted, hvor drømme kan blive til virkelighed.