Det er ikke mange landejendommen, der byder på en så skøn udsigt, som det er tilfældet her på Fagerholtvej 19 ved Skibby. Gården ligger højt i terrænet – så både inde og udefra får I glæde af frit udsyn over det smukke landskab.
Ejendommen er oprindeligt bygget tilbage i 1920, og den fremstår særdeles velholdt. Selve boligen er på 157 kvm, og der er hertil en staldlænge med tre hestebokse, et værksted og et depot samt et par disponible rum. Derudover er der lade og en stor carport.
Når man ankommer til gården, er der lavet en præsentabel gårdsplads og et stort, flot haveanlæg, som danner dejlige rammer for udelivet. Have har flere solterrasser, og der er ligeledes et afsnit med køkkenhave, og ikke mindst plads til fodboldbane mm.
Der er 5,5 ha jord til ejendommen, hvilke er ideelt til jagt eller mindre dyrehold.
Stuehuset er virkeligt flot, lyst og tidssvarende, og fordelt på to etager. Den familievenlige planløsning rummer blandt andet tre soveværelser (hvor det ene oprindeligt har været to), der alle er etableret på førstesalen. Værelserne er store og har en fritliggende charmerende bjælkekonstruktion. 1.salen indeholder derudover et walk-in-closet og et badeværelse samt en møblerbar repos.
Stueplan er indrettet med et lækkert spisekøkken, en rummelig opholdsstue med brændeovn og et bryggers samt et gæstetoilet og en entré. Både i stue og køkken er der terrassedør, hvorfra der er udgang til haven med de mange hyggelige kroge.
Huset opvarmes med jordvarmeanlæg, der er vand fra Ferslev Vandværk og afløb til nedsivningsanlæg.
I bosætter jer nær Egholm Slot, hvor der er ridehus, og tæt på Egholm Skov, som har gode ride-, gå- og cykelmuligheder. Cirka fem minutters kørsel bringer jer til Skibby, der huser alle hverdagens nødvendigheder.
En helt særlig plet og virkelig velholdte ejendom.