Skøn lille ejendom, som ligger ganske frit og ugeneret med sine ca. 6,3 ha omkring bygningerne.
Gården er bestående af et meget overskueligt bygningssæt med et stuehus som kan dateres tilbage til 1920 med et boligareal på 72 m2. I 2016 har huset fået nye spær og tag, hvilket giver mulighed for at indrette 1 salen til bolig.
Til ejendommen hører også en stor lade, som er bygget i gule mursten. Laden er 210 m2 med rig plads til mindre dyrehold, værksted eller hvad man nu drømmer om.
Stuehuset er indrettet med rummelig entre, soveværelse samt godt badeværelse med bruser og plads til vaskemaskine. Endvidere fint køkken i landlig stil med hyggelig brændeovn og spiseplads. Fra køkkenet er der adgang til et værelse, som I kan vælge at indrette som stue.
Haven består primært af en fin græsplæne og med træer, buske og frugthave. Fra haven har I en dejlig udsigt over markerne og det let kuperet landskab.
Gården ligger for enden af en lukket grusvej, men uden at være langt fra hverdagens gøremål. Efter blot fem minutter i bil er I i Skibby, hvor I finder både daginstitution, indkøbsmuligheder og skole. Her er også idrætsfaciliteter, og I er heller ikke langt fra det smukke område omkring Krabbesholm Skov.