Vidiekærgaard er beliggende i udkanten af den lille hyggelige landsby Jenslev, men kun 5 min kørsel til Borrevejle, hvor man kan køre på motorvejen til Roskilde/København.
Gården er firelænget og oprindeligt bygget i 1830, men er gennem tiden gennemgribende renoveret og står i dag meget pæn og velholdt.
Stuehuset er på 225 kvm i et plan og indrettet med entre, gang med soveværelse, toilet samt stort værelse, som tidligere har været opdelt i to. Stor lys spise/opholdsstue med udgang til haven samt en stue mere ligeledes med udgang til haven. Dejligt køkken med lille spiseplads, bryggers samt badeværelse. Endvidere bagindgang med oliefyr samt depotrum.
Huset opvarmes med oliefyr, der er vand fra vandværk samt afløb til offentlig kloak.
Skøn og ugenert have med flere terrasser samt flotte blomsterbede og træer. Endvidere dejlig urtehave.
Driftsbygningerne er på ca. 1.600 kvm og har tidligere været fyldt med malkekøer og grise, men bruges i dag delvis til kvæg. Så drømmer man om fedekvæg eller har man heste, får eller andet er der gode forhold til dette. Bygningerne vil også være ideelle til en håndværker eller til udlejning, som der er efterspørgsel på i området.
Der er godt 2 ha til ejendommen, som ligger i forbindelse med bygningerne.
En virkelig velholdt ejendom – kom og kig.