I det meget naturskønne og attraktive område Trællerup ligger denne sjældne udbudte gård Trællerupgaard med sine 3.3 ha – helt fantastisk og skønt med udsigt til Lejre å samt over markerne til Roskilde Fjord.
Gården ligger i den lille landsby Trællerup, nær Gevninge og små 10 km fra Roskilde Centrum. Trællerup Skole ligger ca. 500 meter fra ejendommen.
Godt og velindrettet stuehus fra 1993 med jordvarme og solceller. Husets 216 kvm er velindrettet med god entre, dejligt køkken alrum med brændeovn og udgang til skøn udestue som kan benyttes hele året. Fra udestuen er der en dejlig udsigt over landskabet til fjorden. Derudover er der 3 gode værelser samt to badeværelser.
1 salen rummer stort værelse med hems, værelse samt dejlig stue med udgang til altan, hvorfra der ligeledes er en smuk udsigt over det kuperet landskab.
Dejlig have med flere terrasser og rig plads til urtehave mm.
Huset opvarmes med jordvarme, og der er solceller til både strøm og varmt vand.
God stor stål hal på 554 kvm samt to ældre driftsbygninger som står og vender på nyt liv.
Jorden på 3.3 ha ligger lige ved bygningerne og man kan fra haven nyder udsigten over jorden.
Kom og kig – Trællerupgaard ligger skønt !