Toftegaard er en charmerende firlænget ejendom beliggende i den hyggelige landsby Sæby ca. 15 min kørsel fra Roskilde.
Gården er oprindeligt bygget i 1787 og bestående af et stuehus på godt 200 kvm (kun de 178 kvm der er registreret på BBR). Huset er fint renoveret, og indrettet med bryggers, badeværelse, hyggeligt køkken med spiseplads og udgang til haven samt spisekammer. Derudover der 3 skønne stuer, hvor der er brændeovn i de to. Endvidere 2 gode værelser.
1. salen rummer, soveværelse, badeværelse, repos, 2 værelser samt uudnyttet loftrum.
Udlængerne er på små 400 kvm og benyttes i dag til opbevaring, men er også velegnet til et mindre dyrehold. De er bl.a 3 gode hestebokse.
Skøn grund på 1,7 ha – dejlig stor have med mange flotte blomster og frugttræer, hønsehus samt fold. Fra folden er der en smuk udsigt over markerne til fjorden.
I Sæby er der et utroligt godt sammenhold på tværs af unge og ældre, der afholdes fællesspisninger i det flotte gamle bylaugshus, samt et årlige julemarkedet og loppemarkedet, som er meget velbesøgt. Af byer i nærheden med indkøbsmuligheder er der Kr. Hyllinge og Skibby, hvor der også er skoler. Endvidere ligger friskole Sofiehøj indenfor cykelafstand – der er godt cykelsti. Der er ligeledes cykelsti til ‘Gershøj og havnen, hvor der er gode bademuligheder.