Drømmer I om at være omringet af marker og græssende heste? Så er denne hyggelige landejendom fra 1938 på Svanholm Alle noget for jer.
Gården ligger få km fra Skibby, som er en god handelsby. I Skibby er der skole, daginstitutioner mm samt gode bus-forbindelser til både Roskilde og Frederikssund. I modsatte retning finder I Svanholm Børnehus til de mindste i familien samt Dalby Skole.
Ejendommen er et af de statshusmandsbrug som blev udstykket fra Svanholm Gods i 30erne. Stuehuset er på 197 kvm er et hyggeligt hus, med en stue som er lys og med flotte gulve, franske døre og sprossede vinduer. Huset rummer også et godt køkken med spiseplads samt et toilet i stueetagen og badeværelse på førstesalen. Det er også heroppe, at to ud af boligens fire værelser findes, så der er god plads til selv den helt store familie. 1 salen kan hvis man ønsker det næsten være en lille selvstændig lejlighed (dog uden køkken).
Der er 1 ha jord til ejendommen som er udlagt til folde. Jorden ligger lige omkring bygningerne. Der er lavet to løsdrift som hestene kan benytte.
Der er en god bygning med stald indrettet med hestebokse – ønsker man en større bolig eller bolig nr. 2 vil den kunne indrettes i denne bygning, da den er sammenbyggede med stuehuset.
Derudover er der en lade på 168 kvm, som også har et isoleret rum.
Dejlig lukket have med flisebelagte terrasseområder og overdækket terrasse. Haven er omkranset af vildtvoksende beplantning og træer og har også den smukkeste rødbøg. Endvidere dejligt drivhus og stor hønsegård.
Ejendommen ligger nær Svanholm Skov, og I har derfor nem adgang til smuk natur og mulighed for at købe ridekort, som giver jer adgang til skovture på hesteryg.