Landsted beliggende i det smukke Hornsherred nær landsbyen Kyndby, ca. 10 km. sydvest for Frederikssund. Der er HT-bus til Skibby og Frederikssund samt godt 2 km til børnehave, skole, fritidsaktiviteter og Brugs i Dalby.
Grunden er på 8.454 kvm, så her er fin plads til et mindre dyrehold eller den store urte- /frugthave, hvis det er det man drømmer om. Derudover er der drivhus samt hønsegård. Haven vender mod vest, så fra terrassen har man udsigt over de smukkeste solnedgange. Skøn gårdhave mod øst, hvor morgen solen kan nydes.
Ejendommen som er vinkelbygget er opført i 1900/2007 med et boligareal på 235 kvm, hvortil kommer 52 kvm, som er delvis udnyttet til bolig. Ejendommen vil være velegnet til den store pladskrævende familie, dem der ønsker at bo sammen to generationer sammen eller dem der vil drive virksomhed hjemme fra som sælger gør.
Huset rummer entre, ældre toilet, dejlig vinkelstue med brændeovn og udgang til terrasse. Derudover er der køkken, godt badeværelse med brus samt stort soveværelse og værelse. Bryggers/grovkøkken, entre samt værelse og rum, hvor der er forbedret til badeværelse. Endvidere godt værksted.
Stor bagindgang, hvorfra der også er adgang til beboelsen i stueetagen samt til 1 salen, hvor der er en dejlig stue/kontor samt 2 pæne værelser.
Der er gulvvarme på hele 1 salen samt i enkelte rum i stueetagen. Sælger har installeret genvex anlæg samt et nye top moderne pillefyr, som sammen er med til at give den lave varmeudgift på årligt kr. 10.000,- ( energimærke B).
Der er vand fra vandværk samt afløb til offentlig kloak.
Af udbygninger er der en god carport med udhus på 50 kvm samt en lade og flere mindre udhuse/løsdrift.
Dejlig ejendom med masser muligheder – kom og kig !