Ejendom med kattepension, hestestald og eget ridehus
Tæt på Gribskov og Solbjerg Engsø ligger denne ejendom i smukke og idylliske omgivelser. Jorden udgør 10,6 ha og bruges p.t. til hestefolde og græsmarker. Her er frit udsyn over marker, to søer og skov. Fra toppen af bakkerne er en skøn udsigt over hele Nordsjælland.
Beliggenheden er således rigtig dejlig, og for den idérige og kreative køber kan Kildevang omdannes til en lille perle.
Boligen
Stuehuset er 127m2 og bygget i 1886. For at blive til en moderne bolig, skal ny ejer være indstillet på en gennemgribende renovering, men så vil man også få et hyggeligt og unikt sted at komme hjem til.
Driftsbygningerne
Stuehus og driftsbygninger hænger sammen på Kildevang, men er adskilt af fyrrum, så lugt og skidt fra dyrehold ikke trækkes ind i boligen. Der er to velisolerede og opvarmede rum på henholdsvis 30m2 og 50m2, som p.t. er indrettet til kattepension med tilhørende løbegårde. De kan let omdannes til kontor, lager, rytterstue eller andet.
Ejendommen har eget ridehus på 19x40m. Her er fire hestebokse, sadelrum og to løsdriftstalde i hele ridehusets længde.
Gulvet i staldene er støbt i beton og har direkte adgang til folde i et kuperet landskab. Ridehus og stald ligger væk fra boligen og har egen indkørsel, hvilket gør, at privatlivet ikke forstyrres, når pensionærer skal passe deres heste.
Omgivelserne
Kildevang ligger kun 10 km i bil til Hillerød og Helsinge. Til København er ca. en halv times køretur, hvilket gør det realistisk at dyrke karrieren i den travle storby og derefter komme hjem til roen og den dejlige, stille natur.
Kagerupvej 7, Bendstrup, 3400 Hillerød
Solgt