Indflytningsklar og skøn familie eller flerfamilieejendom
For enden af Gl. Skolevej ligger denne flotte og veludnyttede ejendom. Her er udsigt over Tulstrup by, egen sø og marker. En cykelsti mod Hillerød løber desuden forbi ejendommen. Jorden udgør 24 ha, hvoraf 10 ha står med pil, og resten er god landbrugsjord.
På denne ejendom kan naturen nydes i rolige omgivelser. Arbejdslivet kan desuden passes i Hillerød eller København uden den lange transporttid.
Boligen
Boligen kan opdeles til flere familier eller den kan anvendes til en stor familie, da der er flere muligheder for køkkenfaciliteter og 3 badeværelser.
Alt er velholdt og velindrettet. Fra stueplan er udgang til stor have med hyggekroge og mulighed for køkkenhave, legeområde, og en foldboldbane er anlagt mod Tulstrup. Her samles byens børn til spil og leg.
I gårdhaven, som ligger afskærmet og sydvendt, er mulighed for solbadning og skygge under overdækningen til de lange sommeraftener. Ejendommen er oplagt som bofællesskab eller generationsbolig for folk med et aktivt liv.
Her er masse af plads til fordybelse, ro og/eller samvær.
Bygningerne
Til ejendommen hører der tre driftsbygninger. Et stort værksted med port og det er også her pillefyret er placeret. En stor og rummelig maskinhal. Samt en bygning hvor tidligere ejer har haft kvæg i løsdrift. Løsdrift stalden kan let ændres til hestebokse eller til andet lettere dyrehold. I denne staldbygning er der ligeledes et stort disponibelt rum, som kan indrettes til lettere erhverv eller gildesal, showroom/atelier eller måske et stor hobbyrum til familien.
Gl. Skolevej 30, Tulstrup, 3400 Hillerød
Solgt